Book Klimakysset

Vi tilbyder både klima-peptalks og forestillinger samt forskellige former for facilitering relateret til klimaunderholdning og klimaundervisning. Kontakt os for at høre nærmere om mulighederne og pris.

Kontakt: line@klimakysset.dk

KLIMADILEMMA – 100 % kødfri… næsten!

Et satirisk faktaspækket show og klima(pep)talk i ét.

Vidste du, at du udleder CO2, hver gang du streamer, snapper eller shopper? Og vidste du, at du bruger 1.400 liter vand på at producere én t- shirt? Vi skal jo have tøj på, og uden internettet kommer vi ikke langt i dag. Hmm, det er et dilemma. Og er der egentlig nogle, der lytter til hende der Greta?

Skuespillerne Line Østergaard og Flemming Bang kaster sig ud i et satirisk, musikalsk og underholdende show, om alle de dilemmaer vi møder i hverdagen, og Klimakyssets helt egen klimaekspert Nina Bendixen (radiovært på Klimatosset på Radio4 og vejrvært på DR1) gør os derefter kloge på, hvordan det egentlig står til med det der klima. Her får publikum et godt overblik over klimaforandringerne og udfordringerne, vi står overfor. Foredraget præsenteres med overskuelige slides og billeder og med en optimistisk og løsningsorienteret tilgang.

Efter show og klimatalk er der plads til spørgsmål, kommentarer og generel debat med publikum.

Klimakys eller dommedagsdrinks kan tilkøbes arrangementet.

Målgruppe: Virksomheder, kommuner, institutioner, unge og voksne (fra 13 år)

Pladskrav: ca. 3 x 3 meter

Varighed: ca. 70 min. (kan tilpasses)

Publikum max: ca. 100

Forestillingen er refusionsgodkendt

Book: line@klimakysset.dk

Julies Julemission

– Et klassisk juleeventyr med klima og kanel

En sanselig og kreativ forestilling om klimaspørgsmål og -løsninger i børnehøjde, fortalt i rammerne af julens kendte traditioner. En forestilling om genbrug, affaldssortering, vaner og forbrug – og om børns utrolige fantasi og ukuelige gåpåmod. 

Illustration: Astrid Lund Stenby

Foto: Rie Neuchs

Handling:

Far shopper nyt, stort og dyrt på nettet. Årets julefarve er gul, og fluks bestiller han nyt plastik gulepynt, som de kan tage med på all-inclusiv-jul sydpå.

Julie har ikke lyst til jul i 40 graders fugtig varme med far i meget små lycra-badebukser. Og i bedste Agent-stil planlægger hun julemissionen: Få far i julestemningen og holde jul hjemme!

Men missionen må unægteligt gå til det mørke loft, hvor alt det gamle, hyggelige julepynt ligger, men hvor der ofte høres en mystisk puslen fra.

På loftet bor nissen Nis sammen med alt det andet gamle skidt og skrammel, som smides væk. Han er blevet overflødig i den moderne forbrugsjul, så da Julie afbryder hans middagslur, er det ikke venskab ved første blik. 

Hvis Julie skal have Nis med på sin julemission, må hun først bestå den store nissetest, og kan mennesker overhoved det? Lykkedes det Julie at gennemføre sin mission, stoppe forbrugshjulet og få far i god gammeldags julestemning?

ADVARSEL: Der vil blive opfordret til genbrug og nedsættelse af generel forbrug i løbet af forestillingen. 

Målgruppe: 4-9 år

Pladskrav: 6 x 4 meter

Varighed: 50 min.

Publikum max: 80

Pris: 13.000,- ex moms / 21.000,- for to forestillinger samme dag

Forestillingen er refusionsgodkendt

Af og med: Flemming Bang og Line Østergaard

Book: line@klimakysset.dk

Tak til:

Infotainment

Skræddersyet klima-infotainment til jeres event. Vi sammensætter underholdende indhold, der passer til jeres arrangement eller møde.

Moderator, foredragsholder eller vært

Du kan booke os til at være moderator, foredragsholder eller vært til dit arrangement om klimaet.

Klimateater på skemaet

Klimateater på Skemaet er et teaterprojekt, som involverer elever og lærere i den skabende proces omkring opsætning af en teaterforestilling med emnet klima i centrum. I løbet af to dages workshop og en hel teateruge vil de medvirkende få mulighed for at fordybe sig i en kreativ proces med fokus på sang, dans, udtryk og samarbejde med det formål at lave en flot forestilling.

En sådan opgave vil i høj grad styrke de medvirkendes gennerelle trivsel og teamwork, og give gejst og glæde i hverdagen og eleverne vil ikke mindst blive meget klogere på hvordan vi passer bedre på kloden. Klimateater på Skemaet er tidligere afprøvet med stor succes.

”Jorden kalder” – et klimaeventyr.

Vi møder Sofie, som er 11 år. Hendes højeste ønske er at hendes far er hjemme på hendes fødselsdag, men hendes far er altid ude at flyve eller også snakker han i telefon. Sofies mor er altid i bad eller lægger neglelak og Sofies storesøster Liva er blogger og køber altid nyt tøj.

Vi møder også Moder Jord. Hun prøver at finde balancen både vha. yoga og vejrtræningsøvelser, men diverse drivhusgasser giver hende hosteanfald, tudeturer og grineflip, hvilke forårsager jordskæv, oversvømmelser, kraftig regn mv. Hun er slået ud af kurs og kan ikke finde rundt i årstiderne. Hendes hjælpere Hydro og Bio sender derfor Sofie og hendes ven Otto ud på en rejse for at finde Moder Jords årstidskåber. Liva og Carl, skolens lækreste fyr, kommer med ved et uheld. På deres rejse møder de bl.a. Aquaman, havets hersker, orkanfamilien Dorian og Irma, med teenagedatteren Katrina og mange flere.

Men finder de nogensinde Moder Jords årstider, finder Moder Jord balancen og kommer Sofies far mon hjem på hendes fødselsdag?

En forestilling om genbrug, affaldssortering, naturen, CO2, vejret, venskaber og om at blive klogere og gribe til handling.

  • Varighed: 2 dages workshop + 1 uge mandag-fredag – i alt 7 skoledage
  • Målrettet mellemtrinnet
  • Max 60 elever (1-2 klasser)
  • Underviser: Skuespiller Line Østergaard + årgangens lærerteam

Støtte kan bl.a. søges via Huskunstnerordningen ved Kunst.dk og evt. i jeres kommunes puljer.

Klimakage workshop ved Jesper Søvndal

Pynt din egen jordklodekage guidet af Jesper Søvndal