I Danmark anbefaler Sundhedsstyrelsen, at vi spiser 350 g. kød om ugen, men vi danskere spiser i gennemsnit 1 kg. Produktion af kød er klimabelastende pga. udledninger og vandforbrug både i forbindelse med produktion af foder, direkte udledning fra dyret og derefter i udarbejdningen af vores fødevarer. Samtidigt fylder produktionen af dyrefoder 80 % af danske landbrugsarealer, der kunne have været brugt til at producere mad til mennesker.
Diskuter dilemmaer, udfordringer og mulige løsninger, med henblik på at foreslå 3 konkrete tiltag, der bidrager til et mere klimavenligt fødevareforbrug (med fokus på et lavere kødforbrug), fx:
- Hvorfor spiser vi så meget kød i Danmark, og er det noget vi skal/kan ændre på i fremtiden? Er tiden løbet fra kød- og mejeriprodukter i vores kost?
- Skal priserne på fødevarer, der er klimabelastende, være dyrere? Skal der afgifter eller rationering på?
- Hvordan kan vores spisevaner se ud i fremtiden? Skal udbuddet af kød reduceres i fx daginstitutioner og på offentlige arbejdspladser?
Debattører:
- Direktøren i Danish Crown, verdens største svinekødseksportør og Europas største svineproducent. Koncernen er ejet af 6.830 landmænd og omsætter for ca. 60 mia. kr om året, betalte 11,5 mio i skat i Danmark i 2018 og har 26.600 ansatte på tværs af 30 lande. I 2022 lancerede virksomheden plantebaserede produkter under navnet Den Grønne Slagter.
- En forbruger (en familiefar eller mor) En familie med 2 børn, hvor forældrene arbejder og børnene går i børnehave eller skole. De har en travl hverdag, hvor mad skal være nemt og billigt. Måltiderne skal både være sunde og genkendelige.
- Direktør fra Naturli’, en førende producent af plantebaserede kød- og mejeri-fri produkter. Naturli blev stiftet i 1998.
- En veganer/klimaaktivist En veganer spiser ikke animalske produkter, eksempelvis hverken kød, fisk, ost, mælk eller honning. Det kan være af hensyn til klimaet eller dyrevelfærd.
- Fødevareministeren spiller en væsentlig rolle i forhold til analyser, regulering og implementeringen af konkrete tiltag, der adresserer vores fødevareproduktion og -forbrug, herunder anbefalingerne fra de officielle kostråd.
Moderator:
- Debatten indledes og modereres af en moderator. Moderatoren er ordstyrer og sørger for at alle får taletid. Det er også moderatorens opgave at opsummere og afrunde debatten.
Vejledning
Hver elev/gruppe tildeles en rolle som debattør eller moderator. Eleverne kan debattere klassevis, hvor hver rolle repræsenteres af en gruppe af elever, eller i mindre grupper, hvor hver elev har en rolle.
Målet med debatten er at aktørerne skal nå frem til 3 konkrete tiltag /løsninger (skrives på tavlen), som alle vil arbejde for at nå:
- Hvad er de 3 tiltag/løsninger?
- Hvad er tidsrammen for, hvornår de skal være opnået?
- Hvad er konsekvensen, hvis de tre tiltag ikke opnås?
- Hvad er de økonomiske aspekter (er der nogle der skal betale noget ifm. løsningen eller som mister indtjening/bør kompenseres ved løsningen)?
Forberedelse (ca. 30-45 min. i klassen eller som hjemmearbejde):
- Forbered en kort tale på 1-3 minutter med dine hovedsynspunkter.
- Forbered forslag til konkrete tiltag/løsninger samt argumenter.
Debat (ca. 45 min):
- Moderatoren indleder debatten med en kort introduktion (1-3 min.)
- Debattørerne præsenterer efter tur sig selv og holder et kort oplæg/tale på 1-3 minutter med deres hovedsynspunkter (10-15 min. i alt)
- Dernæst er der fri debat med moderatoren som ordstyrer (15-30 min.).
- Moderatoren afrunder debatten (2 min.)
- Evt. opsamling/evaluering
Hold en god og saglig tone.